Blodtrykket i benene sladrer om åreforkalkning. Hvis åreforsnævringen spores i tide, kan man forhindre, at den fører til blodpropper i hjertet eller hjernen, amputation eller voldsomme smerter i benene.

Åreforsnævring er en ret udbredt lidelse. Det anslås, at hver femte patient i almen praksis over 65 år har perifer karsygdom, og at 5% af befolkningen som sådan lider af problemet- hvilket svarer til 250.000 mennesker.

Åreforsnævring rammer først og fremmest rygere. Men du er også i risikogruppen, hvis du har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, er arveligt belastet, er overvægtig m.v.

Hvis årerne i benene er forsnævrede vil du blive vejledt i hvordan du kan ændre din livsstil for at kontrollere og mindske de skader, som allerede er opstået. (kontakt eventuelt din egen læge). Åreforsnævringen opstår, når der gennem længere tid har sat sig fedt og kalk på indersiden af pulsårerne. Før i tiden talt e man om åreforkalkning, men sygdommen har ikke meget med kalk at gøre. Det drejer sig om aflejringer af fedt, der kan forårsage blodpropper når aflejringerne brister, og der dannes en sårskorpe.

8 ud af 10 som har forsnævringer i benene, har også forandringer i hjertets pulsårer. Lidt færre har forandringer i hjernens pulsårer.

Der måles blodtryk i begge arme og begge ben. Det eneste ubehag du føler, er den spænding/stramning der kommer, når blodtryksmanchetten pustes op.